Cases

akon logo

 square facebook 128x128linkedin 128x128

Nul fusk og ingen bøvl

 

En af Thyborøns store, maritime virksomheder, Kynde & Toft, har i dag et godt samarbejde med Arbejdstilsynet. Derfor er der aldrig betænkelige miner, når folk fra tilsynet dukker op på adressen. Tværtimod føler værkfører Jens Peder Toft, at man altid er rustet til en konstruktiv dialog om arbejdsmiljøet på virksomheden. En stor del af forklaringen skal findes i samarbejdspartneren AKON, der gennem halvandet årti har ageret arbejdsmiljørådgiver for Kynde & Toft.

KYNDETOFT Jens Peder Toft

Det at have en uvildig rådgiver med hensyn til arbejdsmiljøet har uden tvivl betydet, at vi i dag godt kan tillade os at sige, at vi ikke frygter et uanmeldt tilsyn. De fleste udfordringer bliver i dag taget i opløbet. Arbejdstilsynet ved godt, at vi har et professionelt og dedikeret firma, som tager sig af de ting og som har kompetencerne på alle de områder, der betyder noget for vores arbejdsmiljø. Hvis vi selv stod for det hele, er jeg bange for, Arbejdstilsynet ville møde os med mindre tillid, måske have en mistanke om fusk og i det hele taget være lidt mere emsig. Vi slipper simpelthen for en masse bøvl ved at have AKON på sidelinjen,” siger Jens Peder Toft.

Hvis nogen i dag måske er lidt emsig, er det nok arbejdsmiljøkonsulent Karin Borup Herping, AKON, der deltager i alle virksomhedens sikkerhedsmøder. Hun har måske ovenikøbet ”smittet” arbejdsmiljøgruppen hos Kynde & Toft. I hvert fald oplever Jens Peder Toft, at kollegerne føler, arbejdsmiljøgruppen kan være lidt træls, når de bliver mindet om, at de har glemt briller eller hjelme.

Helt undgå en ulykkesstatistik er næppe realistisk på en arbejdsplads af denne type, men et vedvarende fokus på arbejdsmiljøet giver ”point” i forhold til de helt store kunder. De stiller kort og godt høje krav til sikkerhedsniveauet hos leverandørerne, fortæller værkføreren.

 

Facts om Kynde & Toft

Kynde og toft logo

Virksomheden blev grundlagt i 1958 af Viggo Toft og vennen, nu afdøde Georg Kynde. I dag ejes den af Niels Olaf Vinther Jensen. Kynde & Toft er først og fremmest kendt for sine totalløsninger indenfor det maritime, især til fiskerflåden i ind- og udland, men industrikunder er også med til at tegne billedet af en virksomhed i fuld fremdrift. I dag har man også bevæget sig udenfor landets grænser med opgaver over det meste af verden. Der er 72 medarbejdere fordelt på to afdelinger.

AKON AS

Holstebro
Bjerregårdsvej 2
7500 Holstebro

 

Åbningstider

mandag-torsdag
kl. 8-15.30
fredag kl. 8-14

 

etiskkodeks

 

 codeofcare logo

pnlogo

 

Denne side benytter sig af cookies: Læs mere